Lagt på hushave24.dk den 02-12-2016 af Thomas
Efter stor succes igennem de sidste år er det nu blevet Djurslands tur til at komme under Kortkartellets grafiske lup.Kortkartellet laver grafiske plakater af alverdens byer, områder, lande og kontinenter. Ifølge Kortkartellet har der i lang tid været stor efterspørgsel på de sociale medier efter en plakat over Djursland. Den kommer nu. Det er også følgerne på Facebook og Instagram der har bidraget med seværdigheder og bynavne til det endelige motiv. Man bliver hurtigt opslugt af de imponerende detaljer på kortet - samtidig går der lidt sport i at finde bynavne.
Udsmykning med minder
På Djursland kan plakaten købes hos Photocare i Grenaa og Trine Fau i Ebeltoft. Udover Djurslandplakaten har de også nogle af de øvrige motiver fra Kortkartellet fx Ebeltoft, Jylland, Danmark og Verden. ”Vi håber at kortet med Djursland bliver godt modtaget. Plakaten er med til at synliggøre Djursland på en sjov måde,” siger Else Brask, kommunikationsmedarbejder Destination Djursland - ”Hvis der er interesse for at få en plakat med Grenaa, kan alle skrive ønsket på Kortkartellets ønskeliste, så håber vi snart at vi får et bud på en Grenaaplakat.”
Kortkartellet har en kærlighed til æstetik, typografi, design og ….. Danmark. De fire elementer forenes på bedste vis på plakater og kort.
FAKTA / INFO
Plakaten med Djursland kommer i handlen fra uge 48. Plakat 50x70 cm. Kort A5.
Kortkartellet er et dansk firma ejet og drevet af designer Christina Muff, København.