Lagt på hushave24.dk den 21-09-2016 af Thomas
Du står og skal leje en bolig ud, og sender en lejekontrakt til din lejer. I stedet for at du får den læst igennem af en professionel, skriver I begge blot under. 2 år efter står du med håret i postkassen, fordi lejekontrakten er udfyldt forkert og din lejer har slæbt dig i huslejenævnet.I det danske lejemarked flyder det over med forkerte udarbejdede lejekontrakter og huslejenævnssager. Det er tid til at erkende at disse to ting hænger sammen. Hver evig eneste gang at en udlejer downloader standard formularen A9 gratis på nettet sker der en fejl i udfyldelsen af et eller flere felter.
Hos lejekontrakt eksperten er vi i den seneste tid blevet overrendt med forespørgsler på gennemgange af lejekontrakter. I 90% af tilfældene har kontrakterne været forkerte. I stedet for at gå til en professionel og få kontrakten læst igennem, føler udlejer sig sikker på at den formular, som Ministeriet for By, bolig og landdistrikter sendte ud sidste år sikrer udlejer godt nok. Dette er dog ikke nok til at sikre udlejers rettigheder, da lejeloven i højere grad tilgodeser lejers rettigheder.
Problemet er at lejeloven er uigennemsigtig og hvis udlejer ikke passer på, så risikerer de at stå med en lejekontrakt, der er ugyldig. En del lejere respekterer ikke den aftale, som de har skrevet under på, da de ved at der altid er hjælp at hente i huslejenævnet.
Hvorfor opfordrer vi ikke til at lejekontrakter udfærdiges korrekt første gange, i stedet for at stole på lejelovens sikkerhedsnet for lejere På den måde er både udlejer og lejer sikret at de fra starten af kan stole på hinanden og den aftale de har indgået.
Direktør hos Lejekontrakt eksperten, Rasmus Brohl
”Jeg ser det som ekstremt foruroligende, at så mange lejere vil gå rettens vej på en aftale de selv har underskrevet. Det en kedelig holdning. Hvor er vores dyder og manér I min optik gør lejeloven ufrivilligt borgere til tyve og det er fuldstædig uacceptabelt!”
Mentaliteten om at snyde sin udlejer, blot for at sikre sig selv, vil vi gøre op med. Udlejers rettigheder skal også indgå i regnskabet. Når lovgiver ikke vil bidrage til at komme dette problem til livs, så må vi gå først i kampen mod dårligt udfærdigede lejekontrakter.