G.S. Låseservice står klar til at sikre dig mod indbrud i 2016

Lagt på hushave24.dk den 06-01-2016 af Thomas


Jul og nytår er veloverstået, men for mange har helligdagene desværre budt på andet og mere end afslapning og familiehygge. Hvert år bliver både mange virksomheder og private husstande udsat for indbrud, men med de rette sikkerhedsløsninger falder risikoen markant, og du vil kunne sove tryggere om natten i året, der kommer.Særligt i juledagene får mange danskere besøg af ubudne gæster i deres bolig. En ubehagelig overraskelse, der i mange tilfælde først opdages, når de intetanende beboere returnerer til hjemmet efter juleferien. Indbrud kan dog forebygges med relativt simple midler, og hos G.S. Låseservice i Søborg vil man derfor gerne hjælpe danskerne godt på vej mod et sikrere hjem i 2016.

Som standard bør du altid, ifølge G.S. Låseservice, have en almindelig tyverialarm installeret og gøre alarmskiltet synligt for potentielle indbrudstyve, der i mange tilfælde vil fravælge netop dit hjem, hvis de opdager, at dit hus er sikret med alarm. Mange husstande betaler årligt for dyre alarmsystemer, men ifølge G.S. Låseservice kan en helt almindelig tyverialarm ofte gøre tricket i forhold til at skræmme ubudne gæster væk.

Sikkerhed er dog et vidt begreb og din personlige sikkerhed bygger på individuelle behov og ønsker. Derfor kan alarmen altid suppleres med en selvstændig vægteraftale og alarmordning samt eventuel videoovervågning eller et unikt adgangssystem, der er en særligt fordelagtig foranstaltning for mindre virksomheder, der gerne vil give sikkerheden et ekstra boost.