Lagt på hushave24.dk den 16-06-2016 af Thomas
Folketingsmedlem René Christensen, der også er viceborgmester i Guldborgssund Kommune, tager ofte udgangspunkt i de lokale forhold, når han skal vurdere lovstof i Folketinget. Han er netop blevet præsenteret for sagen om en kompliceret udstykning i Marielyst, hvor den lokale landinspektør fik brikkerne til at falde på plads.At udstykke et område, hvor hele otte ejere skal have deres interesser tilgodeset, kræver diplomati tilsat en god portion lokalkendskab og ikke mindst uvildighed. Det har viceborgmester og folketingsmedlem René Christensen for Dansk Folkeparti erfaret i en udstykningssag fra Marielyst, som Carsten Kragh fra landinspektørfirmaet Bo Rasmussen & Carsten Kragh I/S, Nykøbing F., for nylig har præsenteret ham for.
Udstykningen i Marielyst var en af de fem, som den daværende Sydfalster Kommune fik lov til, da staten gennem et landsplandirektiv gav adgang til et udstykke ca. 2.000 sommerhusgrunde i Danmark. De fem på Marielyst omfatter ca. 800 grunde.
Fastlæggelse af skel kræver indsigt
Den ene udstykning, Marielyst 2, rummer 154 grunde på et område, der dengang bestod af otte arealer med hver deres ejer. Det var den lokale landinspektør Carsten Kragh, som udvirkede, at de otte lodsejere i enighed fik fastlagt skel, byggelinjer og hvem der skulle afgive jord til veje, faunapassager osv., så der derefter kunne laves en udstykningsplan og senere en lokalplan.
- Det kræver både stort lokalkendskab og en garanteret uvildighed at få en så kompliceret udstykning på plads, anerkender René Christensen. Og når jeg samtidig hører, at vi i Danmark årligt kun har 3-4 skeltvister, der kender i retten, hvor Norge med en anden model end den danske, har ca. 1.200, så vidner det om troværdighed og kvalitet i danske landinspektørers arbejde.
Lovgivning sikrer retssikkerhed
Sagen i Marielyst er et godt eksempel på, hvorfor landinspektørerne på landsplan nu kæmper for at bevare den lovgivning, der sikrer, at de er den uafhængige part, som i en skel-tvist ikke må varetage den enkelte lodsejers særinteresser, men i stedet har fokus på at være ”skellets advokat”.
- Når vi forlader stedet, må der ikke herske tvivl om, hvor skellet går. Vi er beskikkede af staten til at løse disse tvister. Derfor er det bekymrende, at et tværministerielt udvalg anbefaler lovgiverne, at landinspektørfirmaer kan ejes af andre, eksempelvis rådgivende ingeniørfirmaer, siger Carsten Kragh.
Hans virksomhed er medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening, som i øjeblikket kan konstatere opbakning til at fastholde den nuværende lovning fra en række andre aktører, herunder Parcelhusejernes Landsforening og Landdistrikternes Fællesråd.
Branchen har en god sag
René Christensen har ikke set den embedsmandsrapport, der foreslår at åbne op for andre ejere af landinspektørvirksomheder. Den er ikke forelagt politisk endnu, men har været nævnt i forbindelse med skiftende regeringers vækstinitiativer. Derfor kan han heller ikke sige, om han er for eller imod.
- Men umiddelbart synes jeg, at branchen har en god sag. Og jeg kan også have svært ved at se, at der er et vækstpotentiale i det her, siger René Christensen, som gerne ser dialog og afklaring af rollefordeling i branchen, inden et eventuelt lovforslag fremsættes.
Det lokale folketingsmedlem vil også gerne se nærmere på prisudviklingen i branchen og på konkurrenceforholdene i øvrigt, før han tager stilling. Derfor skal han mødes med branchen for at få flere informationer. Carsten Kragh oplyser i den forbindelse, at landinspektørerne tidligere arbejdede efter et fælles takstblad, men i 1994 blev priserne givet fri.
Siden da er priserne faldet op til 75 procent, hvilket han tilskriver øget konkurrence blandt de ca. 55 danske landinspektørfirmaer, der alle har lovpligtig erhvervsansvarsforsikring og hvor ejerne har personlig hæftelse. Det sikrer en meget høj etik i branchen, der også i international sammenligning er kendetegnet ved meget få tvister og meget høj troværdighed omkring faget og det udførte arbejde.
Fakta om landinspektørens arbejde
• Den privatpraktiserende landinspektør har eneret til at udføre matrikulært arbejde i Danmark. Det vil sige udstykning og andre ændringer i ejendomsforhold, der forudsætter registrering i matriklen, konstatering af skel, ejerlejlighedsopdeling m.v.
• Hvis der opstår tvivl om et skels placering mellem to ejendomme, kan landinspektøren ud fra gamle måleblade retablere skellet eller finde de gamle skelpæle frem, hvis de findes. Er der ikke gamle måleblade, aftales skellet mellem grundejerne efter vejledning af landinspektøren. Der udarbejdes derefter nyt måleblad efter opmåling af det nyafmærkede skel, som noteres i matriklen.
• Hvis parterne under en skelretablering ikke kan blive enige om skellets placering, kan der holdes en skelforretning, hvor landinspektøren afsætter skellet efter at have hørt alle parter i sagen og måske tidligere beboere på ejendommene.
• Hvis en af parterne ikke vil acceptere landinspektørens afgørelse om skellets placering, kan sagen indbringes for domstolene.
